fredag den 24. februar 2012

Boudoir gardiner


Siden jeg i sommers malede mit soveværelse, har jeg villet sy nogle helt specielle gardiner. Jeg er ikke lysfølsom når jeg sover, så de gardiner jeg har lavet, er mere en afskærmning end egentligt gardin. Og da jeg bor på fjerde sal, har jeg egentlig kun brug for denne afskærmning i de nederste fag.
Jeg har ledt efter det helt rigtige, lidt gennemsigtige stof, som jeg egentlig blev inspireret til via mit farmors hus.
Jeg fandt stoffet i Gardin Madsen på Frederiksberg, der skulle jeg jo nok bare være gået ned med det samme!
Men i dag skulle det være!




Jeg sætter gardinerne på med spiralsnore... ved ikke hvad de hedder i fagsprog, men de er geniale, når man selv vil have lov at bestemme længde. Har blandt andet også brugt disse til forhæng i køkkenet.


Min kat Viola vil altid gerne være med når der sker noget sjovt! Dog lidt af en udfordring at holde hende fra at lege i stoffet når jeg klipper på gulvet!




En spiralsnor foroven og forneden af selve viduesrammen...


Stoffet, lidt svært at se men svagt svagt lyseblåt. Kan rigtig godt lide lyseblå og rød sammen. (Jeg har røde prikker på væggene i soveværelset)


Man kan godt blive liiidt træt, når man sådan skal holde øje med alt hvad der sker...


Gardiner syet, næsten i dobbelt bredde, så de får den "draperede" effekt. Jeg har lavet to lag...



...Så jeg kunne lave dette!!


Da jeg fortalte en veninde om projektet, fortalte hun, at hun havde set denne effekt i et vindue, det kunne jeg godt bruge tænkte jeg!


Så kan man også skifte bånd, alt efter humøret!
Er rigtig glad for resultatet, synes det er en superfin detalje, som stadig opfylder mit mål, nemlig afskærmningen.

torsdag den 23. februar 2012

Forår...

Strikkerier

Jeg er for nylig blevet færdig med mit første strikkeprojekt i mange mange år, og er faktisk blevet lidt bidt af det, så nu ser jeg strik overalt og ideerne pibler frem...


Ovenikøbet er jeg så heldig, at jeg lige har fået foræret en strikkebog med fine billeder, helt klart nogle opskrifter der skal afprøves!




I første omgang har jeg dog kastet mig over en anden opskrift på en bluse i lækker petroleumsblå, som jeg drømmer om allerede at bruge her til foråret, men nu må vi se hvor hurtig jeg er...

tirsdag den 21. februar 2012

Second hand badedragt


Fandt denne fine badedragt forleden i Prag. 100 kr. kostede den og jeg synes den er helt perfekt. Jeg kan godt lide badetøj der ikke er for afslørende ved bagdelen, og denne har det klassiske 50'er agtige skørt foran, samt en fin linie over enden.



Printet kan jeg også godt lide. Kontrasterne mellem det mørke og lyse, gør det fint.



Denne er uden torpedobryster, men hvis man kan vænne sig til det, er der masser at finde.

mandag den 20. februar 2012

Magasin inspiration

Jeg er i gang med at male i min lejlighed, og i mangel af afdækningsplast fandt jeg på at hive siderne ud af nogle modemagasiner, og klæbe dem på gulvet med malertape.


Det var egentlig bare en praktisk ting, men jeg synes faktisk det ser ret fedt ud, så det kunne godt overvejes at bruge ideen et andet sted...til en væg, et skab eller noget helt andet.


Ville helt sikkert også være fint med sider fra boligmagasiner eller lækre billeder af mad til køkkenet... 

tirsdag den 14. februar 2012

Off the wall

For nogle år siden fandt jeg denne fine bog på et loppemarked i Berlin. Den har en skøn blanding af fine inspirerende billeder og de mere sjove, hvor man kan fnise lidt af opstillingen...









fredag den 10. februar 2012

Et ønske opfyldt...


Jeg var for nylig en tur i genbrugsbutikken Gemmeren, (som i øvrigt varmt kan anbefales) hvor jeg fandt lige præcis sådan en halskæde, som jeg længe har ønsket mig! Skøn skøn turkis...
 

Lige nu vil jeg bruge den til varme vinterfarver som mørkegrøn, petrol og karrygul,


og til sommer glæder jeg mig til at bruge den til klare gule, blå og lyserøde nuancer.


torsdag den 9. februar 2012

Fine æsker

Emballage behøver ikke være kedelig, her er nogle forskellige eksempler fra parfume, kosmetik og lidt godt til ganen.









Udover at æskerne er fine, kan man jo bruge dem i sin indretning. Enten til småting som smykker eller ting på skrivebordet. Eller hvis det er lidt større emballage, kan man bruge dem til undertøj man er ekstra glad for eller andre gode sager.

fredag den 3. februar 2012

Opbevaring af sko


I min gang har jeg et indbygget skab, som jeg bruger til opbevaring af mine sko. Det giver et godt overblik, og så er det dejligt at kunne nyde synet af dem, når de ikke er i brug.


Jeg har hængt rundstokke op, som skoene kan stå på. Når man sætter to stokke i samme højde passer de til sko med flad bund, og til de højhælede skal man blot hænge den bagerste stok lidt højere end den forreste, så står de perfekt.


Øverst i skabet er der en hylde til fine skoæsker. Dem bruger jeg til opbevaring af skosværte, såler og alt det andet sko-gear der har hobet sig op.


Midt i skabet har jeg hængt nogle gamle køkkenskuffer, som passer perfekt til opbevaring af solbriller, handsker og små tørklæder.


Nederst er der plads til støvler, og så passer kanten af skabet lige til en række stiletter.